Korrekturlæsning i InDesign

Vi har stor erfaring med korrekturlæsning i InDesign, da bl.a. mange magasiner bliver sat op i programmet. Stavefejl, tegnsætningsfejl og simple formuleringsfejl retter vi direkte i teksterne (sig til, hvis I ønsker at se disse rettelser). Desuden indsætter vi kommentarbokse i et selvstændigt korrekturlag oven på teksten, når vi f.eks. har forslag til bedre formuleringer, studser over noget i indholdet eller vil gøre opmærksom på, at vores rettelser har skabt overskydende tekst.

InDesign-versioner

Vi har de seneste InDesign-versioner installeret, så vi kan benytte samme version som jer. Vi bruger Mac, men har aldrig oplevet problemer med filer, som er lavet på PC.

Skrifttyper – til Mac

For at vi kan se teksten helt rigtigt og f.eks. gøre opmærksom på opsætningsmæssige fejl, skal vi være i besiddelse af de skrifttyper, som I bruger. Send os derfor gerne en liste med skrifttyperne, så vi kan tjekke, om vi har dem. Hvis vi ikke har dem, kan I sende dem til os – bemærk, at det skal være udgaverne til Mac.

Udveksling af filer via FTP

Vi tilbyder gratis adgang til en mappe på vores FTP-server, som er reserveret til jer og beskyttet med password. Vi kan naturligvis også benytte jeres FTP-server, hvis I foretrækker det.

Retur fra os

Den fil, vi sender retur til jer via FTP’en, har vi rettet direkte i, og vi har indsat kommentarbokse oven på teksten. Kommentarboksene sletter I, når I har taget stilling til det, vi spørger om eller foreslår. Hvis I er interesseret i det, kan vi bruge funktionen track changes/registrér ændringer, så I kan se, hvad vi har rettet. Husk i så fald at bede om det eksplicit.

Eksempel

Her kan du downloade en fil og se, hvordan vi indsætter kommentarbokse:

Tryk på knappen ‘Download’ på Dropbox-siden.